10. jan. 2009

Eksamenstid















Så er det eksamenstid igen.. Det samme stof kører rundt i hovedet sammen med en masse ubesvarede spørgsmål - "har jeg styr på det, jeg skal???" eller "mon jeg når at læse, det jeg skal for at bestå?" Og "Hvorfor gi'r de os ikke bare spørgsmålene på forhånd, så jeg ikke behøver gå og huske på det hele??".... Man blir sådan ret ensporet i sin tankegang, har besvær med at falde i søvn om natten og kan godt blive sådan lidt huleboer - lever i min egen lille læse-verden..:)
Men så er det, at det gi'r en ekstra go' følelse indeni, når storesøster og svoger kommer med sådan en opmuntringskasse med alt muligt godt:) Så kan man vist godt holde til at læse, selvom det er lørdag, og der er andre ting, der kunne være sjovere at lave.. Men "der er en tid til at læse, og en tid til at holde fri"... som der (næsten) står i Bibelen..:)

19. nov. 2008

Eksistentielle grundvilkår

Idag havde vi 4 timers psykologi, hvilket var rigtig spændende... Vi gennemgik bla en teori af en mand, der hedder Yalom, som beskrev de 4 grundvilkår for os mennesker, og de konflikter der er forbundet med grundvilkårene. Det kan måske godt virke lidt halv-trist, men jeg kan også se meget rigtigt i det. At det bare er nogle ting, som er gennemgående i vores liv, og som jeg tror er vigtige, at vi et eller andet sted forholder os til - ikke at vi skal gå og tænke over døden fx hele tiden, men at vi skal være bevidste om, at det er en del af det at leve her på jorden.
De 4 grundvilkår:
Meningsløsheden: Vi søger en mening med livet - nogengange kan der ske noget, som virker meningsløst, og det fremkalder frustration.
Ensomheden: Vi er dybest set alene, men vi søger at være forbundet med andre.
Døden: Vi ved alle, at vi engang skal dø, men vi vil gerne blive ved med at eksistere.
Friheden: Vi har alle det fulde ansvar for vores eget liv, men vi ønsker struktur og egentlig at være bundet til noget, fordi det så fratager os fra selv at vælge, hvad vi egentlig vil. Det, at skulle tage ansvar og træffe afgørende valg, fremkalder angst.

19. okt. 2008

Ny energi..

"Kom til os Gud, kom giv os liv - fra kilder udenfor os selv!" (Citat fra en salme idag) Måske er Gud den eneste, der kan give mig det skud af energi og nyt mod på det hele, jeg har brug for, når efteråret er lidt for gråt og trist nogle dage, og når tingene ikke altid går, som jeg ku' ønske mig.. På en måde føles det også godt at komme dertil, hvor jeg bare blir nødt til at sige - "Gud, nu kan jeg ikke mere selv! - jeg har kørt på i lang tid og været stærk, men nu må du ta' over.. og lade mig ligge lidt her krøllet sammen i dine hænder og blive båret lidt.." Jeg tror, Gud kan give ny energi som er bedre end vitaminpiller - eller Helles fiskepiller:)..

28. sep. 2008

Fokus

I denne weekend har jeg arbejdet i hjemmeplejen, og det har været rigtig godt, selvom jeg ikke lige umiddelbart var så tændt på at fortsætte med at skulle tidligt op... men det gjorde faktisk en forskel at kunne "sove længe" helt til kl.6.10 hver morgen:) Og mange af de ældre har en masse spændende at fortælle fra deres lange liv - hvis man bare giver sig tid (eller har tid..) til at sidde og lytte og spørge ind til dem. Det må være lidt mærkeligt at være kommet dertil, hvor man nu mest kigger tilbage på sit liv, istedet for at se fremad på, hvad der mon sker i fremtiden. - som jeg gør. Og spændende at lægge mærke til, hvor stor forskel der er på, om de ældre ser tilbage på livet og fokuserer på de gode oplevelser, eller på det der ikke lige gik, som det skulle. For der vil jo altid være noget af begge dele. Fokus, fokus.. det betyder altså en del, hvad man vælger at fokusere på..

19. sep. 2008

hvad man lærer på en togtur

Idag på vej hjem i toget læste jeg i én af gratisaviserne, at en økologisk høne skal have 17kvm at gå på.. ellers er det jo synd for den.. Hmm.. det er jo mere plads, end mange studerende har..
Det var lige en sidebemærkning..:) Jeg er nu færdig med en fjerdedel af min praktik på 8 uger i Viborg, og jeg synes, at tiden går stærkt. Men det er også rart nok. Er lidt mere ved at komme ind i en rytme med at stå op lidt over 5 hver morgen. Men er så bare rimelig smadret, når det blir fredag. Så jeg glæder mig lidt til den igen står på skole 10 minutters cykeltur hjemmefra.

14. sep. 2008

Hundehvalpe part two

Jeg var et smut hjemme i weekenden, og hilste der igen på de samme to hundehvalpe som du kan se længere nede på siden.. De bliver godt nok hurtigt store.. og mor og far har stadig ikke fundet et hjem til dem. Af en eller anden grund havde de fået det midlertidige navn "de to vupper":).. vi mangler Eva til at finde på gode navne til dem - og til at opdrage dem. Hun ville ha' været helt vild med dem.

1. sep. 2008

Blueberry-muffin-making.. uhm:)



Livsbekræftelse

Idag har jeg været med min klasse ude for at lave nogle forskellige ergoterapeutiske undersøgelser på en patient med Reumatoid artrit (leddegigt). Vi vidste ikke rigtig, hvad vi skulle forvente, fordi vi ud af hendes journaluddrag kunne se, at hun var meget syg, og at gigten var i stort set alle hendes led i kroppen. Men det var utrolig livsbekræftende at møde den her dame.. For hun kunne sidde dér i sin el-kørestol, stiv i nakken og med hænder, der er forvredne af gigt, og alligevel sige at hun havde det godt og var glad for livet:) Det galt bare om at holde sig igang og gøre nogle ting, man var glad for. Og så blive ved med at prøve at gøre tingene selv - også selvom man nogengange måtte finde alternative måder at gøre det på. Det var hun jo blevet nødt til gennem sit liv med gigt. Så ja - gør noget der giver mening for dig, og som gør dig glad:) Det er tit alle de dér små ting, der er med til at gøre en dag god.. Meningsfuld aktivitet er med til at give livskvalitet... (Lige et lille ergoterapeutisk indslag:))